Her forstås enten bisættelse eller begravelse, der skelnes ikke mellem kirkelig eller borgerlig handling.
Ved bisættelse forstås at kisten køres til kremering, når højtideligheden har fundet sted. Asken kommes i en urne, der efterfølgende graves ned på den ønskede kirkegård. Ved begravelse sænkes kisten i jorden, som en del af højtideligheden.
Vi ved, at når man mister en pårørende – et kært familiemedlem, så synes de fleste mennesker, at det er vigtigt at få taget en pæn afsked. Det er derfor af stor betydning, at de efterladte giver sig god tid til at overveje muligheder. Bedemanden vil her være behjælpelig med råd og vejledning.
Hvis afdøde er medlem af folkekirken eller et andet trossamfund ses det som udtryk for, at der ønskes en kirkelig handling, med mindre den afdøde har givet udtryk for noget andet.
Højtideligheden foregår som regel i den lokale sognekirke og den lokale sognepræst står for udførelsen af højtideligheden, den kan dog også foregå fra et begravelseskapel på kirkegården.
Er afdøde ikke medlem af folkekirken eller et andet trossamfund kan der afholdes en borgerlig begravelse eller bisættelse. Det kan foregå fra et kapel, eget hjem eller andet.
Der skal påregnes at betale et beløb for leje af kapel samt evt. organist og korsangere.
Bedemanden kan hjælpe med at tilrettelægge en borgerlig højtidelighed/handling og vil i mange tilfælde også fungere som tovholder. Mange gange ønsker pårørende, at bedemanden holder en mindetale for afdøde i familiens sted.
Det skal understreges at bedemanden ikke udfører kirkelige ritualer, som jordpåkastelse og velsignelse.