Bedemand Dannemare

Et dødsfald er for mange familier et stort chok og en tid med meget sorg. Ikke nok med at sorgen skal håndteres, er der også en begravelse, der skal planlægges. Her kan det for de fleste være en fordel at få hjælp fra en bedemand.

En bedemand kan hjælpe med mange af de praktiske opgaver, når det kommer til et dødsfald samt den efterfølgende bisættelse eller begravelse.

For os er det vigtigt, at denne svære tid bliver så overskuelig og nem for hele familien som muligt. Vi sætter en ære i vores arbejde og ønsker altid at have en tæt og nærværende dialog med de pårørende, så I kan give en pæn afsked til jeres kære.

Hvilke opgaver kan en bedemand varetage?

Hos Fugls Begravelsesforretning lægger vi stor vægt på at være professionelle og empatiske lige meget, om der skal planlægges en bisættelse eller en begravelse. Har den afdøde skrevet sine ønsker i form af ”min sidste vilje”, bliver der naturligvis taget hensyn til dette.

Inden vi går i gang med planlægningen, tager vi en snak enten hjemme hos jer eller på et af vores kontorer. Det er helt op til jer.

Vi kan blandt andet varetage følgende opgaver:

  • Henvendelse til de relevante myndigheder
  • Udformning af dødsannonce
  • Kontakt til præst/kirkekontor
  • Holde styr på alle aftaler, informationer m.m.
  • Kørsel med rustvogn
  • Bestilling af blomster
  • Hjælp til valg af kiste eller urne
  • Rådgivning vedrørende gravsteder
  • Og meget mere

Hvilke opgaver kan en bedemand varetage?

Både en begravelse og en bisættelse er en højtidelighed, der foregår efter et dødsfald. Der er forskel på en begravelse og en bisættelse, når det kommer til, hvordan selve kisten bliver håndteret efter begravelsesceremonien i enten kirken, kapellet, derhjemme eller lignende.

Når en begravelse er færdig, afsluttes højtideligheden med, at kisten bliver sænket ned i jorden på en gravplads. Er der tale om en bisættelse, bliver kisten transporteret til kremering i en rustvogn. Asken kommer i en urne, der efterfølgende graves ned på et gravsted.

Om det skal være en begravelse eller en bisættelse, er op til jer som familie. Desuden kan det være, at den afdøde selv har haft ønsker i forbindelse med dette. Vi kan eksempelvis også være behjælpelige med en maritim begravelse.

Har I andre individuelle ønsker, vil vi meget gerne tale med jer om disse, så I kan sige farvel til jeres kære på bedste vis.

Planlæg din begravelse efter dine ønsker

Har du nogensinde tænkt over, hvad du ønsker for din begravelse? Du ved sikkert allerede, om du ønsker at blive begravet eller kremeret, men hvad med detaljerne? Hvor vil du have din begravelse afholdt? Vil du have nogle bestemte salmer, eller skal din aske spredes over havet? Måske er der endda en bestemt rute, du gerne vil have din rustvogn skal køre.

Mange mennesker har meget specifikke ønsker med hensyn til deres begravelse. Men det er ikke til at vide, om disse ønsker udføres.

Ved at tage initiativ og fastsætte, hvad du ønsker allerede nu, kan du være sikker på, at når den tid kommer, vil dine kære vide, hvad dine ønsker er. Det kan hjælpe dine pårørende, når de skal træffe svære beslutninger.

Vil du skrive dine ønsker til din højtidelighed ned, så dine pårørende kan følge dem, kan du hos Fugls Begravelsesforretning udfylde ”min sidste vilje”. Det er en simpel formular, som lader dig lave en personlig begravelsesplan, der afspejler dig og dine ønsker.

Du kan udfylde formularen online og herefter sende den til os. Herefter gemmer vi den, så den kan findes frem, når der er brug for det.

Kontakt en bedemand i Dannemare og få rådgivning

Hos Fugls Begravelsesforretning sikrer vi en smuk og værdig afsked for både den afdøde og dennes pårørende. Vi tager vores arbejde meget seriøst og sørger for, at I altid er i trygge hænder.

Vi kan hjælpe jer i netop det omfang, I har behov for. Vi giver en kyndig og empatisk rådgivning, så I kender til alle jeres forskellige muligheder. Det vigtigste for os er, at alle muligheder bliver præsenteret for jer, så I med ro i sjælen kan sige jeres sidste farvel i overensstemmelse med jeres eller den afdødes ønsker.

Har I brug for at tale med en bedemand i Dannemare, er I velkomne til at ringe til os og få en snak på tlf. 40 17 16 12. I kan ligeledes kontakte os på mail info@fugls-begravelsesforretning.dk.

crossmenuchevron-down